Nationalpark Vadehavet tilbyder helt uventede og storslåede oplevelser. Der er mange måder at opleve tidevandet på i Nationalpark Vadehavet og UNESCOs Verdensnaturarv. På en østerstur får du alle sanserne stimuleret. Du kommer helt tæt på, når vi blot få hundrede meter ude på vadefladen finder østersbankerne, hvor du kan plukke masser af østers. Østersture finder sted når det er lavvande, Guiden tager dig med ud over vaden til østersbankerne, der befinder sig i den reneste del af Vadehavet.
Når du har sanket nok østers, så smager vi selvfølgelig på dem. Du lærer at åbne østers på den rigtige måde. Hør guiden fortælle om livet her i det yderste sydvestlige hjørne, hvor de nærliggende gravhøje bevidner om mennesker mange tusinde år tilbage i tiden. Fortæring af østers er altid på eget ansvar.
Når vi er tilbage på Marskcamp, så griller vi østers i deres flotte gårdhave. Der serveres selvfølgelig bobler til (alkoholfrit er også muligt)
I er max 25 personer på turen.
Turen varer ca. 3½ til 4 timer og du skal have praktisk og varm, vind- og vandtæt tøj samt langskaftede gummistøvler. Tag en spand med til dine østers, Det er en god ide med handsker fx neopren, havehandsker, og lignende. Vandtætte handsker kan købes af guiden. Medbring skiftetøj, da du kan blive lidt våd og der kommer nemt mudder på din beklædning.
Hvis vejrforhold gør at vandstanden er ekstra høj, så aflyses turen og et tilgodebevis udstedes.
Vi forbeholder os ret til at kontakte gæster med henblik på at ombooke ved mindre end 4 bookinger. Guideningen foregår på dansk, mulighed for delvis oversættelse til engelsk.
Turen er ikke for gangbesværede og kørestolsbrugere. Der tilrådes ekstra forsigtighed hvis man er hofte- eller knæopereret.
Virksomheder, personaleforeninger o. lign, eller bare en stor familie? Kontakt os for at få jeres eget arrangement.
Book en guidet østerstur i Nationalpark Vadehavet.
OBS!
Klik frem til i kalenderen for at se vintersæsonens østersture.