Marskture’s Motel er oprindeligt et gammelt tobakstørreri og ligger på Nørrevej 32 i Højer.
Vi har 8 værelser med eget bad og toilet, hvor der kan overnatte mellem 1 og 5 personer i hver.
Derudover er der en 3 værelses lejlighed med op til 10 sovepladser, køkken med opvaskemaskine, stue og toilet med bad. Desuden er der vaskemaskine/tørretumbler.
Tobakstørreriet emmer af hygge og er et familievenligt sted.
Vi har en hyggelig have med overdækket terrasse, hvor nogle af vores østersture med efterfølgende grillevent afholdes. Vi tilbyder morgenmad som “selfservice” i spiserummet.
Hos os lægger du selv linned på. Det er med til at holde prisen nede. Der følger en linnedpakke med når du booker. Den er inkluderet i prisen.
Morgenmaden koster DKK 60,- Den er basic og “Self Service”.
I hverdage er der morgenmad fra kl. 07:30 til 09:30 og i weekender fra 08:00 til 10:00.
Skulle du have brug for morgenmad tidligere, så er du velkommen til at kontakte os.
Du får 10% rabat på overnatningen, hvis du bliver mellem 2 og 6 nætter.
Bookingmaskine trækker selv rabatter fra. Ønsker du at booke længere tid, så kontakt os for et tilbud.
OBS! Rabatterne gælder kun, hvis du booker direkte på vores hjemmeside.
Du kan altid komme i kontakt med os, hvis du har brug for hjælp.
Book dit værelse her.
Når du har valgt dit værelse, så tilbydes efterfølgende tilvalg, f.eks morgenmad.